Šiella prográmmaárvalus 2017-2021


> Gå til norsk oversettelse

Šiella vuođđooainnut;

Sápmelaččat leat okta álbmot njealji riikkas, Norggas, Ruoŧas, Suomas ja Ruoššas, ja oktan álbmogiin lea sápmelaččain iešmearrideapmi. Sámi iešmearrideapmi galgá vuhtiiváldit riikkaidgaskasaš konvenšuvnnaid ja deklarašuvnnaid, maid Sámediggi, iešstivrenortnegat ja šiehtadallamat gaskal sámi servodaga ja eiseválddit ovttas ráhkadit. Sámediggi lea reaidu mainna olaha, ovddida ja doaimmaha sámi iešmearrideami, mielmearrideami ja váikkuhanválddi.

Sápmelaččain galgá leat iešmearrideapmi ovddidit sámegiela, kultuvrra ja servodateallima, ja galgá leat duohta mielmearrideapmi buot politihkalaš ja hálddahuslaš doaibmabijuide mat guoskkahit daid. Vai dan galgat olahit, de áigut bargat dan ala ahte ovttastahttit ILO 169 soahpamuša ja ON Eamiálbmotdeklarašuvnna Norgga láhkii. Dasa lassin áigut geavahit konsultašuvdnaortnega nu ahte buot bealálaččat ja vuoigatvuođalaččat olahit duohta šiehtadallansajádaga eiseválddiiguin.

Šiella cegge listu sámediggeválgii olmmošvuoigatvuođaid, ovttaárvosašvuođa, máŋggabealatvuođa, árvvolašvuođa, friddjavuođa ja searvadahttima vuođđoárvvuid ektui. Mii áigut leat sápmelaččaid jietna eiseválddiid ektui ja áigut láhčit dili vai unnitlohkoálbmogat gullojit sihke siskkobealde ja olggobealde Sámi. Maiddái Sámis fertet láhčit dili vai unnitlohkoálbmoga jienat gullojit ja vuhtiiváldojit.

Šiella galgá leat sámepolitihkalaš bellodat mii fátmmasta ja dahká sámi stuorabearraša stuoribun ja gievrrabun. Min vuođđooaidnu lea loktet daid heajumusaid oidnosii ja ráhkadit rámmaid ovttaárvosaš ovdáneapmái. Min jietna galgá ovddidit vuoiggalašvuođa ja olmmošlaš árvvuid.

Šiela oaidnu dasa movt geavahit ja hálddašit luondduresurssaid váikkuha sakka agibeaivviperspektiiva, várrugasprinsihppa ja suddjet daid heajumus bealálaččaid beroštumiid. Mii oaivvildit juohkehaččas leat rievtti oahppat ja geavahit sámegiela ja doaimmahit sámi kultuvrra lea vuođđuduvvon olmmošlaš diehttelas riektái, go galgá oahpásmuvvat iežas kulturárbái ja doaimmahit iežas kultuvrra, beroškeahttá gos riikkas oroš.

Sámediggi galgá leat álbmotválljejuvvon orgána sápmelaččaid várás. Sámedikki jienastuslohku lea várrejuvvon sápmelaš kulturguddiide geat beroštit oasálastit sámi demokratiijas.  Go galgá nannet sámi demokratiija, de ferte maiddái siviila sámi servodat nannejuvvot fátmmastemiin ja sierra doaibmamin. Dearvvašlaš demokratiija dárbbaša sihke nanu Sámedikki demokratiijas ja nanu oaivilguoddi siviila sámi servodaga birrasis. Min bargu šaddá hukset demokratiija ain eambbo vai dat fátmmasta maiddái daid heajumusaid jienaid.

Mii áigut ovddidit Sámedikki šaddat ain eambbo rabasin doaimmaidis ektui ja eambbo fátmmastit sámi servodaga proseassaide, mat dahkkojit gaskal Sámedikki ja eiseválddiid. Mii áigut láhčit dili eambbo ságastallamiidda sámi servodagas ja oaččuhit ovtta dievasčoahkkima jahkásaččat báikkálaččat Sámis. Digitála čovdosat gulahallama várás gaskal Sámedikki ja sámi servodaga galget ovddiduvvot ja fágalávdegottit galget leat eambbo oidnosis Sámis.

Sápmelaččaid cealkinfriddjavuohta galgá sihkkarasttot go doarjut sámi mediijaid dárbbuid.

Sámedikki jietna galgá nannejuvvot go ovdanbuktet čielga dieđuid ja go leat mielde proseassain mat váikkuhit sápmelaččaide iešguđet ládje ja go fátmmastit siviila sámi servodagaid. Mii áigut leat čielga jietnan dohkkehit sorjjasmeahttumiid čearddalašvuođa, seksualitehta, osku ja kultuvrralaš gullevašvuhtii, maiddái stuora servodagas.

 

Sámegiella

Višuvdna:       Sámegiella galgá gullot, oidnot ja lohkkojuvvot beaivválaččat miehtá Norgga. Eambbo sámegielagat ja almmolaš hálddašanvuogádat mii vuhtiiváldá ja geavaha sámegiela

Doaibmabijut:

  • Ásahit ovttaárvosašvuođa sámegielaid gaskkas go lasihit doaibmadoarjaga daidda unnimus gielaide.
  • Nannet giellaáŋgiruššama hearkkes giellaguovlluin.
  • Doarjut bihtánsámegiela gielladoaimmaid.
  • Nannet sámegielagiid oktagaslaš rivttiid miehtá riikka.
  • Bargat dan ala ahte oažžut juohke arenas eambbo sámegielat ja kultuvrralaš sisdoalu álbmotsáddehagain.
  • Bargat dan ala ahte eambbo sámegielat báikenamat dohkkehuvvojit.
  • Lasihit Sámedikki giellastipeandda sidjiide geat lohket sámegiela
  • Nannet Giellagáldu
  • Ásahit sámi giellaráđi
  • Bargat dan ala vai álggahuvvo geatnegahtton doaibmaplána sámegielaide ja ruđalaččat čuovvolit Váibmogiela.
  • Sihkkarastit vai Guovdageaidnu, Kárášjohka, Unjárga ja Deatnu leat giellaseailluhansuohkanat.
  • Ovddidit molssaeavttuid giellahálddašansuohkaniidda, vai suohkanat barget earenoamážit muhtin surggiid ektui, nugo skuvllaid, mánáidgárddiid, dearvvašvuođa ja hálddašeami ja nu ain.

 

Sámi kultuvra ja sámi kulturealáhusat

Višuvdna:       Boahtteáiggis galgá sámi musihkka gullot Royal Albert Hallas, sámi bivttashábmen galgá oidnot bivttasčájeheamis Parisas, sámi dáidda galgá heaŋgat Metropolitan Museum of Art seinniin New Yorkas ja sámi filmmat galget oidnot Cannesis. Sámi kultuvra galgá oidnot ja gullot stuora servodagas seamma diehttelasat go dáčča kultuvra. Sámi kulturealáhusat galget ovdánahttojuvvot ceavzilis ja gánnáhahtti ealáhussan Sámis, sápmelaččaid iežaset eavttuid vuođul. Sámedikki doarjjaortnegat galget fátmmastit eai ge olgguštit.

Doaibmabijut:

Kultuvra ja falástallan:

  • Nannet sámi museaid doaibmavuođu vai nagodit hálddašit, ođasmahttit, gaskkustit ja dutkat min iežamet vuoiŋŋalaš ja materiálalaš kulturárbbi.
  • Čađahit Bååstede – ruovttoluotta máhcahit museadávviriid Sápmái.
  • Bargat dan ala vai Sámediggi oažžu kulturválddi.
  • Ovdánahttit dáiddáršiehtadusa vai Suopma ja Ruoŧŧa maiddái veahkehit sámi dáiddáriid buoret vuolggasaji ásahit, gaskkustit ja eallit sámi dáidagiin.
  • Ovdánahttit sámi girječálliidprográmma.
  • Bargat dan ala vai Riikkaidgaskasaš Sámi filbmaguovddáš olaha doarjaga maiddái Suomas ja Ruoŧas.
  • Doarjut kulturásahusaid ja dáiddaarenaid
  • Vuoruhit visttiid Saemien Sijte ja Beaivvážii.
  • Nannet doaibmavuođu Várdobáikái, vai sáhttet hukset visti mii ruhtaduvvo loanain.
  • Bargat dan ala vai nanne Sámi Arkiivva, vai sii sáhttet viiddidit iežaset doaimma miehtá riikka.
  • Bargat dan ala vai sámi girjjálašvuohta almmuhuvvo maiddái máilmmigielaide, nugo spánskagillii, eŋgelasgillii, fránskagillii, Kiinná-gillii ja nu ain.
  • Doarjut mearrasápmelaččaide deaivvadanbáikkiid.
  • Bargat dan ala vai beassat ásahit sámi falástallanrusttegiid ja stuorit oassi tihppenruđain manná sámi falástallamii.
  • Sihkkarastit sámi oasálastima Arctic Winter Games’ai (AWG).
  • Čielggadit leago vejolaš lágidit AWG Sámis.

Kulturealáhusat:

  • Váikkuhit vai Sápmi kulturealáhusgárdi nannejuvvo, vai sii sáhttet veahkehit sámi ovdánahttinfitnodagaid iešguđet dásiin.
  • Váikkuhit vai ealáhusgihput ja fitnodatálggaheaddji-prográmmat heivehuvvojit sámi kulturealáhusaide.
  • Doarjut sámi mátkeealáhusovdánahttima, mas sámi kultuvra ja sápmelaččaid iežaset eavttut leat vuođđun.
  • Bargat buoret infrastruktuvrra sámi guovlluide nugo ovdamearkka dihte girdišillju Guovdageidnui.
  • Ovdánahttit duodješiehtadusa ja oaččuhit eambbo duodjebagadalliid ja ásahit eambbo oktasašduddjohagaid.

 

Sámi mánáid bajásšaddaneavttut ja skuvla

marja_barn

Višuvdna:       Sámi mánáin galget leat oadjebas bajásšaddanbirrasat ja skuvlajagit Sámis.

Doaibmabijut:

  • Bargat dan ala vai buot dearvvašvuođaguovddážiin ja mánáidsuodjalusbálvalusain lea sámegiela giellagelbbolašvuohta ja alddiineaset lea gelbbolašvuohta sámi kultuvrras.
  • Bargat dan ala vai buot sámi mánáin lea riekti sámegielat mánáidgárdesadjái miehtá riikka – láhka vuođuštuvvon riekti.
  • Váikkuhit givssidanvuosttaldeami riikkaviidosaččat, regionála ja báikkálaš dásiin ja leat čielga jietnan rasisma vuostá.
  • Bargat sámegielat leairaskuvlaoahpahusfálaldaga sámi mánáide.
  • Bargat dan ala vai sámi skuvllat bisuhuvvojit.
  • Bargat dan ala vai rájiid rastá sáhttet skuvllat ovttasbargat sámi mánáid ektui.
  • Bargat dan ala vai buot oahppit Davvi-Norgga skuvllain sáhttet válljet sámegiela vuođđo- ja joatkkaskuvllain.
  • Váikkuhit dasa vai digitála sámegielat oahpponeavvut ráhkaduvvojit.
  • Bargat dan ala vai mánát mánáidgárddiin ja skuvllain Norggas ohppet sápmelaččaid birra ja min oktasaš historjjá birra.
  • Bargat dan ala vai sámi joatkkaskuvllat bisuhuvvojit ja ahte dat ovdánahttojuvvojit šaddat oahpahusguovddážin sámi joatkkaskuvla fálaldagaide maiddái olggobealde Kárášjoga ja Guovdageainnu.
  • Bargat dan ala vai huksejuvvo ođđa Sámi joatkkaskuvla ja boazodoalloskuvla Guovdageidnui.
  • Bargat dan ala vai sámi oahpponeavvoportála Ovttas ovdánahttojuvvo ja oažžu ollislaš doaibmadoarjaga Máhttodepartemeanttas.
  • Bargat dan ala vai sámegielat oahpaheddjiide lasihuvvo …..
  • Bargat dan ala vai buot riikka kulturskuvllain lea sámi kulturfálaldat.

 

Sámi alitoahpahus ja dutkan

Višuvdna:       Sámi alitoahpahus ja dutkan galgá leat riikka buoremus.

Doaibmabijut:

  • Doarjut barggu rievdadit Sámi allaskuvlla eamiálbmotuniversitehtan.
  • Váikkuhit dasa ahte Sámi allaskuvla ovddida iežas oahppofálaldagaid olles áigge, oasseáigge, gáiddusoahpahusfálaldagaid ja čoaggánemiide, mat leat vuođđuduvvon oahpuide.
  • Bargat dan ala vai Norgga dutkanráđđi vuhtiiváldá sámi dutkama dárbbuid, mat leat vuođđuduvvon sápmelaččaid eavttuide.
  • Bargat dan ala vai sámegiela giellaoahpahusa lea vejolaš háhkat buot universitehtain.
  • Bargat dan ala vai Sámi Lohkanguovddáš oažžu riikaviidosaš árvvu.
  • Bargat dan ala ahte lasihit sámi dutkama dearvvašvuođasuorggis.
  • Eambbo ovttasbargat Sámi allaskuvllain vai eambbogat álget sámi oahpaheaddjiohppui.
  • Bargat oččodit lulli- ja julevsámi oahpaheaddjioahpahusa Davvi universitehtii.

 

Dearvvašvuohta ja almmolaš ásahusat

Višuvdna:       Sámegiella ja sámi kulturipmárdus galgá leat geavaheaddjái olámuttos juohke dásis dearvvašvuođabálvalusas ja juohke almmolaš ásahusain.

Doaibmabijut:

  • Bargat dan ala ahte ásahit sierra sámi dearvvašvuođadoaimma.
  • Bargat dan ala vai beassat hukset Sámi dearvvašvuođapárkka.
  • Bargat dan ala vai beassat ásahit sámi dearvvašvuođa ealáhusgihpu buot stuorit gávpogiidda.
  • Bargat dan ala vai beassat ásahit sámi Mánáidviesu Finnmárkui.
  • Bargat dan ala ahte ásahit sámegiela giella- ja kulturdulkonbálvalusa miehtá riikka.
  • Nannet ovttasbarggu gaskal Biebmoruovttuidsearvvi ja Sámedikki dainna ulbmiliin ahte lasihit rekrutterema sámi biebmoruovttuide.
  • Bargat dan ala vai lassána sámi giella ja kulturipmárdus juohke dearvvašvuođa ja fuolahus oahpahusain.
  • Bargat dan ala vai beassat ásahit sierra sámi dearvvašvuođadivššároahpahusa Sámi allaskuvlii.
  • Bargat dan ala vai dutkan- ja áššáskuhttieiseválddiin lea sámi giella- ja kulturgelbbolašvuohta.
  • Bargat dan ala vai sámegielat buohccidivššárat ožžot bálkálasáhusa.
  • Bargat dan ala vai NAVas, earenoamážiid Finnmárkkus lea giella- ja kulturipmárdus.
  • Bargat dan ala ahte várrejuvvojit sierra sajit lassioahpahusa sámegielat buohccidivššáriidda.
  • Čielggadit vejolašvuođaid ásahit nuoraide LHBTQ-guovddáža, mii čatnasivčče SANAGii.

 

Vuođđoealáhusat

Višuvdna:       Vuođđoealáhusat nugo boazoealáhus, eanandoallu ja guolásteapmi galget ain leat kulturguoddi ealáhusat  Sámis ja ovddiduvvot vai šaddet Árktalaš rámisvuohtan. Árktalaš biebmu galgá leat kvalitehtasteampal mii dagaha gánnáhahttivuođa ja buriid eallinbirrasiid.

Doaibmabijut:

  • Ovddidit gulahallama gaskal guolástus, eanandoalu ja boazoealáhusa ealáhusorganisašuvnnaid.
  • Bargat ortnegiiguin mat dorjot vuođđoealáhusaid smávvaskála- ja reidenbuvttademiin.
  • Ovdánahttit ovttasbargošiehtadusa Innovašuvdna Norggain, vai dan gaskaoamit buorebut vuhtiiváldet sámi smávvaskála- ja lotnolasdoaimmaid.

Eanandoallu:

  • Bargat dan ala ahte Arktalaš eanandoalu buorebut vuhtiiváldojuvvo eiseválddiid politihkas ja hálddašeamis.
  • Doarjut SápmiAgri-ovttasbarggu.

Guolásteapmi:

  • Bargat dan ala ahte riddofatnasat fuolahit eambbo eriid ja ahte nuoraid rekrutterema earreortnegat nannejuvvojit.
  • Doarjut nuoraidguolástanprošeavtta nugo ovdamearkka dihte Gáŋgaviikkas.
  • Bargat dan ala ahte láhkavuođustit mearrasápmelaččaid guolástanvuoigatvuođaid – čađahit Riddoguolástanlávdegotti mearrádusa.
  • Doarjut mearraluossabivdiid guolástanvuoigatvuođaid.
  • Doarjut Deanučázádaga vuoigatvuođalaččaid.
  • Doarjut guollevuostáiváldinrusttegiid mat leat dárbbašlaččat riddoguolásteddjiide.
  • Oasálastit sisriikkalaš guolásteami regulerenčoahkkimiin ja gaskariikkalaš luossa hálddašan čoahkkimiin.
  • Bargat dan ala vai luossabiebmanrusttegat sirdojuvvojit giddejuvvon rusttegiidda dahje gáddái.
  • Bargat dan ala ahte suddjet šávšša badjelmeare bivdimis, go dat lea vuođđonálli riddo- ja vuotnaguolásteapmái.

Boazoealáhus:

  • Bargat dan ala ahte rievdadit boazodoallolága vai dat suddje eatnamiid ja boazobargguid.
  • Bargat dan ala ahte konsultere eiseválddiiguin ovdal go stáhta ovddida fálaldaga NBR’ai.

Meahcásteapmi:

  • Bargat dan ala ahte báikkálašálbmogis ja suohkana álbmogis galgá leat vuosttašvuoigatvuohta meahcástit lagas guovlluin.
  • Doarjut jierpmálaš ja lunddolaš gámmehuksemiid meahcceguovlluide, gos olbmot murjejit, guolástit, urtasiid čogget ja bivdet smávvafuođđuid.
  • Bargat dan ala ahte eretfárren finnmárkulaččain galgá leat vuoigatvuohta meahcástit iežaset ruovttuguovlluin.
  • Bargat dan ala ahte olgoriikkalaččaid ektui ráddjejuvvo guolásteapmi guovlluin gos berre leat vuoruhuvvon báikkálaš álbmogii – 5 km rádji.

 

Árbi, biras ja areála

Višuvdna:       Mii galgat guođđit boahtte bulvii eambbo árvvolaččabu go dan maid ieža oaččuimet.

Doaibmabijut:

  • Sámi guovlluid suodjaleapmi ii galgga dohkkehuvvo jus báikkálaččat eai leat miehtan dasa.
  • Bargat dan ala ahte lea dásseárvosaš sámi–dáru hálddašeapmi stáda eatnamiin Trøndelagas ja davás.
  • Bargat dan ala ahte FeFo lea hálddašeaddji iige ealáhusaktevra, geas leat beroštumiid dan eatnamis maid ieš hálddaša.
  • Bargat dan ala ahte skuhterláhtut dohkkehuvvojit almma byråkratiija haga.
  • Nuoskideaddji sisabahkkemat sámi guovlluin galget dušše dáhpáhuvvat jus ožžot lobi vuoigatvuođalaččain ja berošteddjiide geaidda njuolgut čuohcá.
  • Bargat dan ala ahte heaittihit ruonásertifikáhta energiijasuorggis ja oažžut dan rievdaduvvot dutkat baicca alit energiija.
  • Bargat dan ala ahte geavaha várrugasvuođa prinsihpa ja suddjet oljobohkama Lofuohtas, Viestterállasis ja Sáččás (LOVESE).
  • Mineráladoaimmat sáhttet ásahuvvot dušše ILO-konvenšuvnna 169 rámmaid siskkobealde.

Boraspiret:

  • Bargat dan ala ahte unnidit boraspiriid ja ahte guohtonealáhusat ožžot buhtaduvvot dan maid duohtavuođas masset boraspiriide.
  • Bargat dan ala ahte gonagasgoaskin hálddašuvvo ja unniduvvo.

 

Dásseárvu ja ovttadássásašvuohta

Višuvdna: Sápmi galgá šaddat eanemus dásseárvosaš našuvdnan.

Doaibmabijut:

  • Váikkuhit dasa ahte bargojuvvo dan ektui ahte rievdadit miellaguottuid servodagas vai lagas oktavuođain ja muđui servodagas ii dáhpáhuvašii veahkaválddálašvuohta.
  • Doarjut LHBTQ-barggu Sámis.
  • Ásahit sámi doaibmahehttehusráđi.
  • Doarjut dásseárvosašbarggu ja geavahit doarjjaruđaid vai movttiidahttá eambbo dásseárvvu ealáhus- ja kulturovdáneamis.

 

Gávpotsápmelaččat

Višuvdna:       Gávpotsápmelaččain galgá leat sámi kultuvra buori olámuttos.

Doaibmabijut:

  • Ráhkadit geatnegahtton šiehtadusaid Narviikkain, Háštákain, Mátta-Várjjagiin, Álttáin, Troandimiin.
  • Bargat dan ala ahte ásahit Arktalaš viesu Romsii, mii galgá leat ávkin sápmelaččaide nugo arktalaš eamiálbmogiin ja kvenaide fas nugo arktalaš álbmotjoavkun.
  • Nannet doarjaga Oslo Sámi vissui.
  • Bargat dan ala ahte Álttás ásahit sámi kulturviesu, mii ii gula makkárge bellodatpolitihkkii.
  • Bargat dan ala ahte buot gávpogiin Davvi-Norggas, Troandimis ja Oslos galgá leat olámuttos buohccidivššárfálaldat, geain lea gelbbolašvuohta sámegielas ja sámi kultuvrras.

 

 

Nuoraidpolitihkka

Višuvdna:       Nuorat galget fátmmastuvvot sámi demokratiijai eambbo go dál dahkko.

Doaibmabijut:

  • Bargat dan ala ahte Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi válljejuvvo, mas sámi nuorat válljejit nuoraid sámi nuoraidkonferánsii.
  • Bargat dan ala ahte Sámedikki nuoraidpolitihkalaš lávdegoddi oažžu sáhkavuoru dievasčoahkkimis.

 

 

 

 


Program for Siella 2017-2021


 

Siellas grunnsyn;

Samene er ett folk bosatt i 4 nasjonalstater, Norge, Sverige, Finland og Russland, og i kraft av å være ett folk har samene selvbestemmelse. Samisk selvbestemmelse skal samsvare med internasjonale konvensjoner og deklarasjoner og utvikles gjennom Sametinget, selvstyreordninger og reelle forhandlinger mellom det samiske samfunnet og myndighetene. Sametinget er et verktøy for å oppnå, utvikle og utøve samisk selvbestemmelse, medbestemmelse og innflytelse.Samene skal ha selvbestemmelse på utviklingen av samisk språk, kultur og samfunnsliv og ha reell medbestemmelse på alle politiske og administrative tiltak som berører samisk språk, kultur og samfunnsliv. For å oppnå dette skal vi arbeide for å inkorporere ILO 169 og FNs Urfolksdeklarasjon i norsk lovgivning og bruke konsultasjonsordningen slik at berørte samiske interesserte og rettighetshavere oppnår reell forhandlingsposisjon med myndighetene.

Siella stiller til sametingsvalg på grunnverdiene menneskerettigheter, likeverdighet, mangfoldighet, verdighet, frihet og inkludering. Vi skal være samenes talerør opp mot myndighetene og vi skal legge til rette for at minoritetene blir hørt i og utenfor Sápmi. Også internt i Sápmi må det tilrettelegges for at minoritetsstemmene høres og vektlegges.

Siella skal være et samepolitisk parti som inkluderer, og gjør den samiske storfamilien større og sterkere. Vårt grunnsyn er å løfte frem de svakeste, og skape rammer for likeverdige utvikling. Vår stemme skal brukes til å fremme rettferdighet og humanistiske verdier.

Siellas syn på bruk og forvaltning av naturressursene vil vi være sterkt påvirket av evighetsperspektiv, førevare-prinsippet og vern av den svakeste parts interesser. Vårt syn på individets rett til lære og bruke samiske språk samt utøve samisk kultur er basert på menneskets selvklarte rett til å bli kjent med egen kulturarv og utøve egen kultur, uavhengig av bosted.

Sametinget skal være et folkevalgt organ for og av samer. Sametingets valgmanntall er forbeholdt samiske kulturbærere som er interessert i å delta i det samiske demokratiet. For å styrke det samiske demokratiet må det også det sivile samiske samfunnet styrkes gjennom involvering og egen virksomhet. Et sunt demokrati trenger både Sametinget som bauta i demokratiet, og sterke meningsbærende i det sivile samiske samfunn rundt. Vår oppgave er å bygge demokratiet videre slik at det inkluderer også de svakestes stemmer.

Vi vil utvikle Sametinget til å være enda mer åpen om sin virksomhet, og i større grad inkludere det samiske samfunnet i prosesser som føres mellom Sametinget og myndighetene. Vi vil legge til rette for flere debatter i det samiske samfunnet, og ha en plenumssamling årlig ute i Sápmi. Digitale løsninger i kommunikasjon mellom Sametinget, og det samiske samfunnet skal utvikles og fagkomiteene skal være mer tilstede i Sápmi.

Samenes ytringsfrihet skal sikres ved å støtte opp om de samiske mediers behov.

Sametingets røst skal styrkes ved tydelige budskaper og tilstedeværelse i prosesser som berører samene i ulik grad og involvering av de sivile samiske samfunnene. Vi skal være en klar stemme for toleranse uavhengig av etnisitet, seksualitet, religiøs og kulturell tilhørighet, også ute i storsamfunnet.

 

 

Samisk språk

Visjon: Samiske språk skal høres, synes og leses hver dag i hele Norge. Flere samiske språkbærere og et offentlig forvaltningssystem som ivaretar og er bruker av samiske språk

Tiltak:

  • Skape likeverdighet mellom de samiske språkene ved økt aktivitetsstøtte til de minste språkene -Forsterket språkinnstatsen i språksvake områder -Støtte pitesamisk språkarbeid
  • Arbeide for stadfestelse av samiskspråklige individuelle rettigheter i hele landet
  • Arbeide for mer samiskspråklig og kulturelt innhold hos allmennkringkasterne, på alle plattformene
  • Arbeide for at flere samiske stedsnavn vedtas -Forsterke Sametingets språkstipend til de som studerer samiske språk
  • Styrke Giellagaldu -Opprette samisk språkråd -Arbeide for å få igangsatt forpliktende handlingsplan for samiske språk og friske midler til å følge opp Vaibmogiella
  • Sikre kommunene Kautokeino, Karasjok, Nesseby og Tana som språkbevaringskommuner
  • Utvikle alternativer til språkforvaltningskommunene slik at kommunene konsenterer seg om enkelte sektorområder som skole, barnehage, helse, forvaltning etc.

 

Samisk kultur og samiske kulturnæringer

Visjon: I fremtiden skal samisk musikk skal høres i Royal Albert Hall, samisk design skal synes på catwalken i Paris, samisk kunst skal henge på veggene i Metropolitan Museum of Art i New York og samisk film skal gå den røde løperen i Cannes. Samisk kultur skal synes og høres i storsamfunnet med like stor selvfølgelighet som vi ser og hører norsk kultur. Og samiske kulturnæringer skal utvikles til en bærekraftig og lønnsom næringsdrivkraft i Sápmi, på samenes egne premisser. Sametingets tilskuddsmidler skal brukes til å inkludere og ikke ekskludere.

Tiltak:

  • Forsterke samiske museers driftsgrunnlag slik at de er i stand til å forvalte, fornye, formidle og forske på vår immaterielle og materielle kulturarv.
  • Gjennomføre Bååstede – tilbakeføring av museumsgjenstander til Sápmi -Arbeide for at Sametinget får kulturminnemyndighet
  • Videreutvikle kunstneravtalen slik at også Finland og Sverige bidrar til å gi samiske kunstnere et bedre utgangspunkt for å skape, formidle og leve av samisk kunst.
  • Videreutvikle det samiske forfatterprogrammet.
  • Forsterke støtten til samiske teatere -Arbeide for at Internasjonal Samisk Filminstitutt oppnår støtte også fra Finland og Sverige -Støtte kulturinstitusjoner og kunstareaner.
  • Prioritere bygg til Saemien Sitje og Beaivva?
  • Styrke driftsgrunnlaget til Várdobáiki slik at lånefinansiert bygg kan realiseres.
  • Arbeide for styrking av Samisk Arkiv slik at de kan utvide sin virksomhet til hele landet.
  • Arbeide for at samiske forfattere utgis på verdensspråk som spansk, engelsk, fransk, kinesisk osv -Støtte sjøsamiske møteplasser.
  • Arbeide for realisering av samiske idrettsanlegg og en større andel av tippemidler til samisk idrettsgrener.
  • Sikre samisk deltagelse i Arctic WinterGames -Utrede muligheten for å kunne arrangere AWG i SápmiKulturnæring:
  • Bidra til at Sápmi kulturnæringshage styrkes slik at de kan bistå samiske gründere i ulike faser.
  • Bidra til bedriftsklynker og gründerprogrammer som er tilpasset samiske kulturnæringer.
  • Støtte samisk reiselivsatsning med basis i samisk kultur og samenes egne premisser.
  • Arbeide for bedre infrastruktur til samiske områder slik som flyplass til Kautokeino.
  • Videreutvikle duodjiavtalen og arbeide for flere duodjeveiledere og fellesverksteder.

 

Samiske barns oppvekstvilkår og skole

marja_barn

Visjon: Samiske barn skal ha trygge oppvekstmiljø og skoleår i Sápmi

Tiltak:

  • Arbeide for at alle helsestasjonene og barnevernstjenesten har tilgang til samisk språkkompetanse og selv har kompetanse i samisk kultur.
  • Arbeide for at alle samiske barn skal ha rett til samiskspråklig barnehageplass i hele landet – lovfestet rett.
  • Bidra i antimobbearbeid nasjonalt, regionalt og lokalt og være en klar stemme mot rasisme.
  • Arbeide for samiskspråklig leirskoletilbud til samiske barn.
  • Arbeide for at sameskolene består.
  • Arbeide for grenseoverskridende skolesamarbeid for samiske barn.
  • Arbeide for at alle elever på skoler i Nord-Norge kan velge samisk på grunn- og videregående skole.
  • Bidra til at digitale samiske læremidler blir produsert.
  • Arbeide for at barn i barnehager og skoler i Norge lærer om samene og vår felles historie
  • Arbeide for at de samiske videregående skolene består og at de utvikles til å bli undervisningsnav for samisk videregående tilbud utenfor Karasjok og Kautokeino.
  • Arbeide for realisering av nytt bygg til Sámi joatkkaskuvla ja boazodoalloskuvla i Kautokeino.
  • Arbeide for at den samiske læremiddelportalen Ovttas videreutvikles og får fullt driftsstøtte fra Kunnskapsdepartementet -Arbeide for at samisk lærere får økt lønn.
  • Arbeide for at alle kulturskolene i landet har et samisk kulturtilbud.
  • Arbeide for samiskspråklig dubbing av barnefilmer.

 Samisk høyere utdanning og forskning

Visjon: Samisk høyere utdanning og forskning skal være landets beste

Tiltak:

  • Støtte arbeidet med å omgjøre Sámi Allaskuvla til et urfolksuniversitet
  • Bidra til at Sámi Allaskuvla utvikler sitt studietilbud, innen heltid, deltid, fjernundervisningstilbud og samlingsbaserte studier
  • Arbeide for at Norges forskningsråd ivareta behovene for samisk forskning, basert på samenes egne premisser
  • Arbeide for samiske språkstudier blir tilgjengelig ved alle universiteter
  • Arbeide for at Samisk senter for samisk i undervisningen/Sámi Lohkangovddá? får nasjonal status
  • Arbeide for mer samisk forskning innen helse
  • Arbeide tett med Sámi Allaskuvla for å rekruttere til samisk lærerutdanning
  • Arbeide for sør- og lulesamisk lærerutdanning ved Nord Universitet

 

 

Helse og offentlige etater

Visjon: Samiske språk og samisk kulturforståelse skal være tilgjengelig for brukeren i alle ledd hos helsevesenet og i alle offentlige etater.

Tiltak:

  • Arbeide for å opprette eget samisk helseforetak
  • Arbeide for oppbygging av Samisk helsepark
  • Arbeide for å få etablert samiske helseklynger i alle store byene
  • Arbeide for å få etablert samisk Barnehus i Finnmark
  • Arbeide for samisk språk- og kulturtolketjeneste i hele landet
  • Styrke samarbeidet mellom Fosterhjemsforeningen og Sametinget med hensikt om å få økt rekruttering av samiske fosterhjem
  • Arbeide for økt samisk språk og kulturkompetanse i alle utdanninger innenfor helse og omsorg
  • Arbeide for å realisere egen samisk sykepleierutdanning ved Sámi Allaskuvla
  • Arbeide for at etterforsknings- og påtalemyndighetene har samisk språk- og kulturkompetanse tilgjengelig
  • Arbeide for at NAV, spesielt i Finnmark, har samisk språk- og kulturkompetanse tilgjengelig
  • Arbeide for at samiskspråklige sykepleiere får lønnstillegg
  • Arbeide for at det blir avsatt egne plasser for etterutdanning til samiskspråklige sykepleiere
  • Utrede mulighetene for et LHBTQ-senter for ungdom i tilknytning til SANKS

 

 

Primærnæringene

Visjon: Primærnæringene reindrift, jordbruk og fiske skal fortsatt være de næringsveiene som er kulturbærerne i Sápmi og utvikles til å bli Arktisk?s stolthet. Arktisk mat skal være et kvalitetsstempel som skaper god lønnsomhet og gode bomiljøer.

Tiltak:

  • Arbeide for ordninger som støtter småskala- og videreforedlingsproduksjon i primærnæringene
  • Videreutvikle dialogen med næringsorgansisasjonene for fiskeri, jordbruk og reindrift
  • Utvikle samarbeidsavtalen med Innovasjon Norges virkemidler bedre ivaretar samisk småskala- og kombinasjonsdrift.

Jordbruk:

  • Arbeide for at Arktisk jordbruk blir ivaretatt bedre i myndighetenes politikk og forvaltning
  • Støtte SápmiAgri-samarbeidet

Fiskeri:

  • Arbeide for at kystflåten tilgodeses mer kvote og at man får styrket rekrutteringskvoteordninger til ungdom
  • Støtte ungdomsfiskeprosjekt som i Gamvik
  • Arbeide for lovfesting av sjøsamene har rett til fiske – gjennomføre Kystfiskeutvalgets innstilling
  • Støtte sjølaksefiskernes rett til fiske
  • Støtte rettighetshaverne i Tanavassdraget
  • Støtte mottaksanlegg som er viktig for kystfiskerne
  • Være deltakende på de nasjonale reguleringsmøtene for fiskeriene og de internasjonale møtene for forvaltning av laks
  • Arbeide for at oppdrettsnæringen flyttes til lukket anlegg eller på land
  • Arbeide for å skjerme lodda for overbeskatning da dette er en nøkkelbestand for kyst- og fjordfiskeReindrift:
  • Arbeide for å endre reindriftsloven slik at den gir reelt areal- og utøvelsesvern
  • Arbeide for å konsultere myndighetene i forkant av at statens reindriftsavtaletilbud legges frem for NRL Utmarksbruk: -Arbeide for at lokalbefolkningen og kommunens befolkning skal ha en fortrinnsrett til høsting av naturressurser i sine nærområder
  • Støtte fornuftig og naturlig gammebygging i utmarksområder som brukes til høsting av bær, innlandsfiske, urter og småviltjakt
  • Arbeide for at utflyttede finnmarkinger skal ha rett til å høste i sine hjemmeområder
  • Arbeide for å innføre begrensninger for utenlandske statsborgere til å fiske i områder som bør være reservert lokalbefolkningen – 5 km grensen

 

 

Arv, miljø og areal

Visjon: Vi skal levere noe mer verdifullt til neste generasjon enn det vi selv overtok

Tiltak:

  • Vern i samiske områder tillates ikke dersom man lokalt ikke samtykker i det
  • Arbeide for likeverdig samisk-norsk forvaltning av statlig eiendom fra Trøndelag og nordover
  • Arbeide for at FeFo er en forvalter og ikke en næringsaktør med interesse i den eiendommen den forvalter
  • Arbeide for at eksisterende scooterløyper godkjennes uten byråkrati
  • Irreversible inngrep i samiske områder kan kun skje med samtykke fra rettighetshavere og direkte berørte interesser
  • Arbeide for å avskaffe grønne serfikater i energisektoren og få dette omdisponert til forskning på blå energi
  • Arbeide for bruk av førevare-prinsippet og vern mot oljeboring i Lofoten, Vesterålen og Senja (LOVESE)
  • Mineralvirksomhet kan bare etableres innenfor rammen av ILO 169Rovvilt.
  • Arbeide for reduserte rovviltstammer og for at beitenæringene får dekket sine reelle tap til rovvilt -Arbeide for at kongeørna forvaltes og beskattes
  • Arbeide for å avskaffe grønne serfikater i energisektoren og få dette omdisponert til forskning på blå energi -Arbeide for bruk av førevare-prinsippet og vern mot oljeboring i Lofoten, Vesterålen og Senja (LOVESE)
  • Mineralvirksomhet kan bare etableres innenfor rammen av ILO 169

 

 

Likestilling og likeverd

Visjon: Sápmi skal bli verdens mest likestilte nasjon

Tiltak:

  • Bidra i holdningsskapende arbeid mot vold i nære relasjoner og vold generelt.
  • Støtte LHBTQ-arbeid i Sápmi
  • Opprette et samisk funksjonshemmedes råd.
  • Støtte likestillingsarbeidet og bruke tilskuddsmidler til å stimulere til mer likestilling i nærings- og kulturutvikling.

 

 

 

Samer i byer

Visjon: Samer i byer skal ha god tilgang til samisk kultur

Tiltak:

  • Inngå forpliktende avtaler med Narvik, Harstad, Sør-Varanger, Alta, Trondheim.
  • Arbeide for etablering av Arktisk hus i Tromsø som bygger på samer som arktisk urfolk samt kvenene som en arktisk folkegruppe.
  • Forsterke støtten til Samisk hus i Oslo -Arbeide for et partipolitisk uavhengig samisk kulturhus i Alta.
  • Arbeide for tilgjengelig helsesøstertjenester med kompetanse i samisk språk og kultur i alle byene i Nord-Norge samt Trondheim og Oslo.

 

Ungdomspolitikk

Visjon: Ungdom skal inkluderes i det samiske demokratiet i et sterkere grad enn i dag.

Tiltak:

  • Arbeide for at Sametingets ungdomspolitiske utvalg velges av og med samisk ungdom på samisk ungdomskonferanse.
  • Arbeide for at Sametingets ungdomspolitiske utvalg får tale til plenum.